Brugervilkår
1 Formål og baggrund
1.1 Disse brugervilkår ("Brugervilkårene") gælder for benyttelse af hjemmesiden archouse.dk ("Hjemmesiden"), som stilles til rådighed af Unity Aarhus ApS, CVR-nr. 12580290, C/O Cobblestone A/S, Gammel Køge Landevej 57, 3., 2500 Valby, Danmark ("archouse Aarhus"). Hjemmesiden kan benyttes til betaling af pligtige pengeydelser i henhold til din lejekontrakt samt betaling af ekstraydelser, herunder, men ikke begrænset til, internet, parkering, sauna, depotrum, bestilling af ekstra adgangskort og bestilling af lokaler i ejendommen Gøteborg Allé 6, 8200 Aarhus N ("Ejendommen").
1.2 Brugervilkårene gælder alene for benyttelse af Hjemmesiden og køb af ekstraydelser og ændrer ikke rettigheder og forpligtelser i henhold til din eksisterende lejekontrakt.
2 Betingelser for benyttelse af Hjemmesiden
2.1 For at kunne anvende Hjemmesiden skal du sørge for, at du har en fungerende enhed, hvorigennem du tilgår Hjemmesiden, og at du har internetforbindelse. Betalinger gennem Hjemmesiden sker ved brug af enten et kredit- eller debetkort, som accepteres af Hjemmesiden, via en ekstern PCI-certificeret server.
2.2 Alle priser og gebyrer, som er angivet på Hjemmesiden er inklusiv alle gældende skatter og afgifter, herunder moms.
2.3 Du må udelukkende bruge Hjemmesiden til de formål, den er tiltænkt. Du må således ikke udskille en individuel komponent af Hjemmesiden eller indarbejde denne i dine egne eller andres programmer eller software, eller udnytte den på nogen anden måde til andre end de tiltænkte formål. Du må ikke hjælpe, tilskynde eller autorisere tredjemand til/med at ændre, foretage reverse engineering, dekompilere eller adskille Hjemmesiden eller dele af softwaren heri, hverken helt eller delvist, eller skabe afledte værker af hele eller dele af Hjemmesiden.
2.4 Du må ikke på nogen måde manipulere transaktioner, der foretages via Hjemmesiden, eller bruge Hjemmesiden i strid med gældende lovgivning og/eller tillade eller bidrage til, at andre gør det.
3 Betalinger
3.1 Når du foretager betalinger via Hjemmesiden vil du blive bedt om at indtaste dine betalingsoplysninger til betaling. Dine betalingsoplysninger gemmes og opbevares af Hjemmesiden på en sikker, ekstern og PCI-certificeret server. Hjemmesiden bruger de 3 cifre på bagsiden af dit betalingskort som kode for at sikre betalinger via Hjemmesiden.
3.2 archouse Aarhus vil sikre, at alle oplysninger, der sendes mellem Hjemmesiden og serveren, krypteres. archouse Aarhus er ikke ansvarlig for eventuelle krav som følge af misbrug af dit betalingskort, hvor dette skyldes, at du ikke har opbevaret dit betalingskort på sikker vis.
3.3 Når du anvender Hjemmesiden til tilbagevendende betalinger af pligtige pengeydelser i henhold til din lejekontrakt eller betaling af løbende ekstraydelser, kan du til enhver tid opsige betalingsaftalen ved at slette betalingsaftalen via Hjemmesiden. Du skal være opmærksom på, at dette ikke udgør en opsigelse af din lejekontrakt eller aftale om levering af ekstraydelser.
3.4 Såfremt du opsiger din lejekontrakt, opsiger du samtidig automatisk din betalingsaftale for pengepligtige ydelser i henhold til din lejekontrakt, således betalingsaftalen ophører samme dag som lejekontrakten.
4 Indgåelse af aftale om ekstraydelser
4.1 Aftale om ekstraydelser indgås gennem archouse Aarhus' smartphone app ("Appen").
4.2 De viste og udbudte ekstraydelser på Appen udgør ikke et bindende tilbud om indgåelse af en købsaftale, men derimod udelukkende en opfordring til dig om at afgive et bindende købstilbud.
4.1 For at afgive et bindende købstilbud til archouse Aarhus, skal du vælge den ydelse, du vil købe, og herefter udfylde de oplysninger, som fremgår af bestillingssiden.
4.2 Inden du endeligt afgiver et bindende købstilbud på Appen, har du mulighed for at gennemgå og rette dine indtastninger. Her har du ligeledes mulighed for at gemme dine indtastninger.
4.3 Dit køb af en ydelse er først bindende, når du har modtaget en ordrebekræftelse på Appen ("Ordrebekræftelsen"). Fremsendelse af Ordrebekræftelsen udgør archouse Aarhus' accept af dit bindende købstilbud.
4.4 Ordrebekræftelsen indeholder oplysninger om ydelsen, du har købt samt eventuelle yderligere instrukser.
4.5 Aftalen mellem dig og archouse Aarhus kan indgås på dansk eller engelsk. Aftalen opbevares af archouse Aarhus på Appen.
5 Opsigelse af aftale om ekstraydelser
5.1 For løbende ekstraydelser, som ikke er omfattet af din lejeaftale, herunder leje af depotrum i Ejendommen, er aftalen gældende, indtil den opsiges af dig eller archouse Aarhus.
5.2 En aftale om løbende ekstraydelser kan opsiges gensidigt med 1 måneds varsel til slutningen af en måned.
5.3 Såfremt lejekontrakten mellem dig og archouse Aarhus opsiges, uden at der sker særskilt opsigelse af løbende ekstraydelser, anses dette ligeledes for at udgøre en opsigelse af disse løbende ekstraydelser, dog således at de løbende ekstraydelser opsiges med virkning samme dag, som lejekontrakten ophører.
6 Depotrum
6.1 Ved leje af depotrum i Ejendommen opnår du en brugsret til et nummereret depotrum i overensstemmelse med Ordrebekræftelsen. Brugsretten betales forud for 1 måned ad gangen.
6.2 Størrelsen af det lejede depotrum samt den månedlige pris fremgår af Ordrebekræftelsen.
6.3 Ved tilbagelevering af depotrummet skal depotrummet være i samme stand som ved overtagelsen. Eventuelle nøgler skal tilbageleveres til archouse Aarhus senest ved udgangen af lejeperioden.
6.4 Ved leje af depotrum er du forpligtet til at følge archouse Aarhus' til enhver tid gældende retningslinjer for benyttelse af depotrum.
6.5 I tilfælde af overtrædelse af retningslinjerne kan archouse Aarhus' nægte dig fortsat adgang, uden du har krav på tilbagebetaling for den resterende lejeperiode.
7 Sauna
7.1 Køb af adgang til saunaen giver adgang til benyttelse af saunaen i Ejendommen i det/de tidsrum, der fremgår af Ordrebekræftelsen.
7.2 Ved benyttelse af saunaen er du forpligtet til at følge archouse Aarhus' til enhver tid gældende retningslinjer for brug af saunaen i Ejendommen.
7.3 I tilfælde af overtrædelse af retningslinjerne kan archouse Aarhus' nægte dig fortsat adgang, uden du har krav på tilbagebetaling for den resterende lejeperiode.
8 Ekstra nøgler/adgangskort
8.1 Ved leje af ekstra nøgle(r) og/eller adgangskort leveres ekstra nøgle(r) eller ekstra adgangskort, senest 14 dage efter at du modtager Ordrebekræftelsen.
8.2 Ved opsigelse eller ophævelse af aftalen om leje af ekstra nøgler og/eller adgangskort mellem dig og archouse Aarhus er du forpligtet til at tilbagelevere ekstra nøgle(r) og ekstra adgangskort hurtigst muligt.
8.3 Såfremt en nøgle eller et adgangskort bortkommer, er du forpligtet til straks at informere archouse Aarhus. Ved bortkomst af nøgler eller adgangskort er archouse Aarhus berettiget til at kræve et gebyr på DKK 100.
9 Deltagelse i events
9.1 Ved køb af adgang til events opnår du adgang til at deltage i det pågældende event, som fremgår af Ordrebekræftelsen.
9.2 Under deltagelse i et event er du forpligtet til at følge archouse Aarhus' medarbejderes anvisninger samt archouse Aarhus' retningslinjer for deltagelse i events.
9.3 Såfremt et event, der er købt adgang til, ikke afholdes, er archouse Aarhus forpligtet til at tilbagebetale allerede erlagt betaling for deltagelse i det pågældende event.
9.4 I tilfælde af overtrædelse af retningslinjerne og medarbejdernes anvisninger kan archouse Aarhus' nægte dig fortsat adgang, uden du har krav på tilbagebetaling.
10 Booking af mødelokaler
10.1 Ved booking af mødelokaler i Ejendommen fremgår tidsrum samt mødelokalenummer af Ordrebekræftelsen.
10.2 Ved brug af mødelokaler er du forpligtet til at følge archouse Aarhus' til enhver tid gældende retningslinjer for brug af mødelokaler.
10.3 I tilfælde af overtrædelse af retningslinjerne kan archouse Aarhus' nægte dig fortsat adgang, uden du har krav på tilbagebetaling for den resterende lejeperiode.
11 Adgang til Hjemmesiden
11.1 archouse Aarhus driver Hjemmesiden ud fra et mål om at give dig konstant adgang. Du anerkender dog, at archouse Aarhus ikke er forpligtet til at sikre, at Hjemmesiden er kontinuerligt tilgængelig, og at archouse Aarhus ikke vil være ansvarlig, hvis adgang til Hjemmesiden afbrydes uden varsel, fx som følge af vedligeholdelse eller nedbrud.
11.2 Du er selv ansvarlig for at erhverve, installere, vedligeholde og opdatere alt tilslutningsudstyr, som måtte være nødvendigt for, at du kan tilgå og bruge Hjemmesiden og dens funktionaliteter, samt sikre at din brug af Hjemmesiden sker i overensstemmelse med Brugervilkårene.
12 Immaterielle rettigheder
12.1 Alle patenter, varemærker, tjenestemærker, designs, brugsmodeller, uregistrerede varemærker, forretnings- eller firmanavne (herunder internetdomænenavne og e-mailadresser), ophavsret (herunder ophavsret i udsendelser, computersoftware og databaser), halvlederprodukters topografiske rettigheder, databaserettigheder og designrettigheder, opfindelser (herunder forbedringer af, eller tilføjelser til, opfindelser), opdagelser, knowhow og enhver anden/alle andre intellektuel(le) og industriel(le) ejendomsret og rettigheder af en lignende eller tilsvarende karakter ("Immaterielle Rettigheder") på Hjemmesiden, herunder archouse Aarhus' brand, logo og udtryk, community-funktioner, underliggende software og teknologi samt al information, brugerdata og andet materiale, der genereres som led i driften af Hjemmesiden, tilhører archouse Aarhus eller archouse Aarhus' licensgivere. Du erhverver ingen krav på nogen rettigheder, adkomst til eller interesse i samme, ligesom ingen goodwill vil tilfalde dig i kraft af din brug af Hjemmesiden.
13 Ansvar
13.1 Parternes ansvar over for hinanden i tilfælde af død, personskade, bevidst urigtige oplysninger eller andet ansvar, som ikke kan fraskrives ved ufravigelig lovgivning, begrænses ikke.
13.2 Med forbehold for pkt. 13.1, begrænses archouse Aarhus' ansvar over for dig i ethvert henseende, i videst muligt omfang, det vil sige at denne ansvarsfraskrivelse gælder med de begrænsninger der følger af ufravigelig lovgivning.
14 Andre vilkår
14.1 archouse Aarhus kan fra tid til anden ændre Brugervilkårene. De aktuelt gældende Brugervilkår fremgår af archouse.dk. Hvis Brugervilkårene ændres, kan du være forpligtet til at skulle acceptere de nye brugervilkår for at kunne benytte Hjemmesiden.
14.2 Hvis en/flere af vilkårene i disse Brugervilkår anses for at være ugyldige eller af anden grund ikke kan håndhæves, skal de(t) pågældende vilkår ikke anses for at udgøre en del af Brugervilkårene, uden at dette dog berører gyldigheden og håndhævelsen af den øvrige del af Brugervilkårene.
15 Fortrydelsesret og mangler
15.1 Når du køber varer/ekstraydelser af archouse Aarhus, har du 14 dages fortrydelsesret. Til brug for din klare og utvetydige meddelelse om fortrydelse, kan du udfylde og sende standardfortrydelsesformularen, som findes her: www.archouse.dk.
15.2 Påbegyndes levering af en tjenesteydelse, inden der er gået 14 dage, kan du alene fortryde den ikke-leverede del af ydelsen.
15.3 Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi dig alle betalinger modtaget fra dig, fratrukket værdien af den leverede del af tjenesteydelsen eller værdiforringelsen af den leverede vare, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
15.4 Hvis du køber varer af archouse Aarhus, kan købelovens mangelsregler finde anvendelse.
16 Databeskyttelse
16.1 Du kan læse archouse Aarhus' privatlivspolitik her: www.archouse.dk/policies/privacy-policy
17 Lovvalg og tvister
17.1 Brugervilkårene er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret. Der skal dog ses bort fra dansk rets internationale privatretlige regler, i det omfang disse regler er fravigelige.
17.2 Enhver tvist i forbindelse med Brugervilkårene, herunder tvister om Brugervilkårenes eksistens eller gyldighed, skal indbringes for de danske domstole.
18 Kontakt og brancheorganisationer
18.1 archouse Aarhus kan kontaktes på e-mail: archouse@cobblestone.dk eller telefon: +45 70 22 22 15
19 Klager
19.1 Du har mulighed for at klage over varer/ekstraydelser leveret af archouse Aarhus til Center for Klageløsning på www.forbrug.dk eller via Europa-Kommissionens platform til online tvistbilæggelse på www.ec.europa.eu/consumers/odr.